Skønt med besøg af min søde farmor
Klik billed for større og flere billeder
 

Torsdag den 18. - tirsdag den 23. marts 2004

Jubiii, fra torsdag til mandag havde jeg besøg af min meget søde farmor og vi havde det bare så hyggeligt. Desværre var der ikke særligt godt vejr, men det er der af en eller anden grund aldrig når farmor er her.
Men vi da da ude på nogle lange gåture (nogle i regn), på legepladsen og masser af sjov indendørs. Vi tegnede, malede, legede med dukkehuse og sang og dansede.

Da det gik op for mig at farmor snart skulle hjem igen, måtte jeg gentagne gange sige til hende at "farmor skal altid være her". Det synes hun vist var dejligt at høre. Jeg glæder mig i hvert fald meget til at vi skal ses igen ;-)

     
...og så skønt med besøg af min fætter Rasmus, kusine Laura og faster Tina
Klik billed for større og flere billeder

 

 

Torsdag den 1. - tirsdag den 6. april 2004

Juhuuu, jeg har lige haft besøg af min faster Tina, min fætter Rasmus og kusine Laura.
Vi lavede en masse sjov og ballade og den første nat sov Laura inde på mit værelse og natten efter gjorde Rasmus. Det var bare så hyggeligt. Vi havde heldigvis godt vejr og gik ture og var på legepladsen.
Desuden var vi også i noget der hed "Tycho Brahe Planetarium". Det var en kæmpestor biograf ligesom en kuppel og uanset hvor man kiggede hen, var der filmlærred. Vi skulle se en dokumentarfilm om koralrevet, men efter 5 minutter måtte jeg bare spørge far om manden i filmen ikke snart holdt op med at sige noget, så fiskene kunne sige noget i stedet for. Men så sagde far bare at det altså ikke var fisken Nemo vi så. Far sagde bagefter at jeg vist skulle være lidt ældre før vi næste gang tog derind igen! Men det var sjovt at løbe rundt i de store lokaler sammen med Rasmus og Laura...

     
Far og jeg var lige på et impulsivt besøg i Roskilde
Klik billed for større og flere billeder
 

Torsdag den 15. - tirsdag den 20. april 2004

Jeg har fået min helt egen cykel af min morfar og Hanne. Den er sort og jeg er fuldstændig vild med at køre på den. Far hjælper dog en "lille" smule, idet der en en stang bagpå som far holder fast i, så jeg ikke falder af. Han siger jeg ikke er stor nok til at holde balancen, men det ved jeg nu ikke om er helt rigtigt. Jeg skal vise ham en eller anden dag!
Søndag tog far og jeg en ret impulsivt tur til Roskilde. Far sagde han ville vise mig Domkirken, men for det første var der simpelthen så koldt i gaderne og for det andet åbnede kirken først 2 timer senere pga. en konfirmation. Far sagde turen vist var lidt spildt, men vi havde min cykel med, så jeg fik da også prøvet at cykle rundt i Roskilde ;-)
Mandag havde min børnehave forældredag, så far og alle mulige andre forældre var med alle os Brumbazzebørn en tur i Dyrehaven. Det var bare så hyggeligt at have min søde far med, bare han kunne være med i børnehaven hver dag...
Efter turen i Dyrehaven tog jeg med hjem til Christopher og hans forældre Camilla og Simon. Det var sjovt at være hjemme hos min bedste ven og vi legede med så meget legetøj at hele gulvet var dækket tilsidst. Jeg syntes at min far kom alt for tidligt for at hente mig, men vi aftalte at Christopher skal hjem til mig næste gang, så vi kan rode hele mit værelse til. Det glæder jeg mig allerede meget til...

     
Godt Margrethe kan overtage når jeg har slidt far ned
Klik billed for større og flere billeder
 

Torsdag den 29. april - tirsdag den 4. maj 2004

En stille og rolig weekend. Lørdag formiddag gik far og jeg i fælledparken for at lege på en legeplads. Til min store glæde opdagede vi hurtigt at der var tivoli inde i Fælledparken på grund af den 1. maj. Lige i det samme stødte vi på Lone, Sofie og Holger og blev enige om at smutte på Mac D. for at få lidt at spise og derefter tog far og jeg tilbage til tivoliet. Jeg prøvede først nogle hoppeborge/puder, derefter lidt karuseller, en mini flyvende drage og så en sjov rutchebane og det store pariserhjul sammen med far. Jeg tror pariserhjulet var sjovere end far syntes.
Søndag var vi på legepladsmarathon. Til sidst orkede far ikke længere, men så tog Margrethe mig heldigvis med på en sidste legeplads og så gik far bare hjem for at slappe af...

     
En yderst begivenhedsfuld periode med mange oplevelser
Klik billed for større og flere billeder
 

Onsdag den 12. maj - torsdag den 20. maj 2004

Torsdag den 13. maj kom min bedste ven Christopher endelig for at besøge mig. Min far kom og hentede os i børnehaven og jeg glædede mig bare så meget til at vise ham mit værelse. Vi legede med næsten alle mine ting, alle mine skuffer var i hvert fald næsten tomme. Men tiden fløj selvfølgelig afsted og pludselig stod Christophers mor og far i vores lejlighed og skulle have ham med hjem. Jeg glæder mig allerede meget til næste gang vi skal mødes ;-)

Fredag (ja den fredag med prinsesse Mary og Frederik) tog far og jeg toget til Nordjylland for at besøge min farmor og farfar. Det var bare en lille tur på 6 timer! Fem dage skulle vi være der og det var bare så godt.
Vi kom ankom først om aftenen, så en time efter lå jeg dødtræt i sengen. Næste dag var vi inde hos Lis og Preben (min farmors storebror og hans kone) og der spillede Preben guitar og vi sang en hel masse sange. De havde også en sød hund der hed Victor, men jeg var lidt bange for den, selvom den var helt fredelig.
Derudover har vi leget en hel masse inde i farmor og farfars store hus, vi har gået ture i den store skov lige ved siden af ders hus og vi har fodret hestene med gulerødder, æbler og græs. Nogle gange troede jeg hestene også ville spise min hånd, men det gjorde de slet ikke.
Vi var også i en stor naturbørnehave og bare deres sandkasse er lige så stor som hele legepladsen i min børnehave! De har også mange forskellige dyr og de laver mad over et bål og alt sådan noget spændende noget.
Far og jeg var også inde i Ålborg for at besøge min oldemor. Hun er en rigtig sød og rar oldemor. Jeg fik en bamse med kjole på og den sover jeg med hver nat nu. Vi fik også varm chokolade og en masse kage og is og slik. Jeg håber vi kan besøge hende igen til sommer.
Dagen inden vi skulle hjem var farmor, far og jeg inde i Ålborg fordi far have fundet på at vi skulle op i noget der hedder "Ålborgtårnet". Det er et højt tårn som ligger på en bakke. Vi ringede på en klokke og så kom en dame i en udvendig elevator og hentede os. Da vi kom helt op var vi 105 meter over havet og menneskerne var bare bitte små prikker. Det var sjovt at prøve, næsten lige som at flyve sagde jeg til far.

Turen tilbage til København gik også godt, men vi var ret trætte da vi kom hjem, men heldigvis stod Margrethe på hovedbanegården og fragtede os hjem i sin bil, men jeg faldt selvfølgelig i søvn på det lille stykke hjem.

     
Jeg ELSKER bare at være i Tivoli
Klik billed for større og flere billeder
 

Mandag den 24. maj - onsdag den 2. juni 2004

Lørdag var vi inde for at besøge min kusine Anna som hver anden uge bor hos sin far Claus her på Østerbro. Det var første gang jeg var der med min far og de første par timer var jeg meget meget genert. Men pludselig var jeg ikke genert længere og så var det bare så sjovt at lege med Anna, Sofie, August og alle de andre børn nede i gården. Vi kommer i hvert fald igen en anden gang...
Søndag var vi i Tivoli i hele 7 timer! Min far synes det var meget længe, men jeg kunne sagtens have været der 7 timer mere. Vi prøvede rigtig mange ting, men stod også længe i kø hver eneste gang. Jeg fik også en candyfloss, men da jeg var helt lyserød i hele hovedet smed jeg den selv i skraldespanden. Da vi tog hjem var jeg alligevel ret træt og faldt vist lidt i søvn i toget.
Pinsemandag kørte vi i S-tog og Metro ud til Remisegården på Amager. Det er en kæmpestor legeplads med bondegård og masser af dyr. Vi har været der nogle gange før og jeg er helt vild med en kæmpe gris der hedder Øffe. Desværre havde Øffe "fri" i dag, så i stedet var vi inde for at fodre de mange geder med skabetti som jeg kalder det. Bagefter fandt vi et rigtigt sørøverskib (læs fiskekutter) og der legede vi pirater og jeg var den farlige Kaptajn Klo. Det var rigtig sjovt...

     
Øv, nu har jeg fået noget der hedder skoldkopper
Klik billed for større og flere billeder
 

Torsdag den 10. - tirsdag den 15. juni 2004

Min mor konstaterede i går at jeg havde skoldkopper. Det betød at far var nødt til at holde fri fredag og fordi det ikke var så slemt, kunne far og jeg jo lige så godt tage i Tivoli. Det var som det plejer rigtig sjovt.
Far kunne ikke få mig til at tisse om morgenen eller til middag da vi skulle afsted og heller ikke i Tivoli, så da klokken blev 17 tog far mig med på apoteket, for at høre om der var noget jeg kunne få, der kunne hjælpe mig med at tisse.
Men på apoteket sagde damen, at hvis jeg ikke havde tisset i omkring 24 timer, så skulle jeg direkte på skadestuen!
Far så lidt forkert ud i hovedet og skyndte sig at ringe til Margrethe, som vi mødtes med umiddelbart efter. Herefter tog vi på Bispebjerg skadestue, men de trykkede mig bare på maven og sagde at vi måtte tage videre til Hvidovre Hospital, hvor de ventede på os på børneafdelingen. Da vi ankom til Hvidovre og havde ventet omkring 3 kvarter, sagde jeg pludselig til far at nu skulle jeg tisse. Det gjorde ondt da jeg tissede, men far sagde at jeg var nødt til at tisse færdig. Kort efter kom to syge-plejersker ind og de havde noget med som de kaldte for et kateter, men da vi fortalte at nu havde jeg endelig tisset, blev de meget glade og sagde at så fik de heldigvis ikke brug for kateteret. De fandt ud af at jeg havde mindst 8 store skoldkopper inde i tissekonen, så det var derfor det gjorde ondt når jeg skulle tisse. De smurte mig tilsidst med en creme og det gjorde så ondt, at jeg græd meget højt, men da det var overstået fik jeg en "Raketis" med en rød vingummi i toppen og så var jeg rigtig glad igen.
Desværre havde jeg MEGET ondt de næste 2 dage og jeg græd især meget hver gang far og Margrethe smurte mig med en lokalbedøvende creme 2 gange om dagen, så at jeg i det mindste fik tisset morgen og aften.
Lørdag var far og jeg på legepladsen og da vi kom tilbage havde Margrethe pyntet stuen op med balloner, serpentiner, flag og masser af gaver. Jeg havde helt glemt at jeg ikke havde fejret min fødselsdag hos far og Margrethe, så jeg blev bare så glad da jeg fandt ud af at alle gaverne var til mig. Jeg pustede de 4 lys ud på kagen, spiste kage og slik og gik straks i gang med at pakke gaver ud. Der var mange fine gaver, både fra Danmark og Norge og fra far og Margrethe fik jeg et ministereoanlæg, så nu er der endelig ordentlig musik på mit værelse :-)
Natten mellem lørdag og søndag græd jeg desværre nærmest mere end jeg sov, men mandag havde jeg det heldigvis ret godt igen. Det sagde far at vi skulle fejre ved at tage i Tivoli igen og vi prøvede alt lige fra karrusellerne og veteranbilerne til snurretoppen og Odinexpressen. Vi spiste også dejlig grillmad og slik. Det var skønt at få en ekstra fridag sammen med far, men det bedste af det hele var at jeg havde det godt igen ;-)
PS: Det er lidt flovt at fortælle, men da vi lige var kommet ind i Tivoli troede jeg det var begyndt at regne, men hurtigt fandt jeg ud af at det var en fugl der havde skidt en stor ulækker grøn klat i mit hår. Far måtte så i gang med en grundig aftørring med servietter, addd!

     
Bær over med den dårlige kvalitet fra fars telefon
Klik billed for større og flere billeder
 

Torsdag den 24. - tirsdag den 29. juni 2004

Denne gang har vi bare slappet af uden de store udfoldelser. Lørdag var vi på Fisketorvet og far fik nye bukser og jeg fik en sød slange af gummi som alle voksne synes er ulækker. Senere var vi lidt på legeplads og derefter hyggelige indendørs aktiviteter.
Søndag var far og jeg på Remiseparkens legeplads på Amager. Sidste gang vi var der (31. maj) havde grisen Øffe fri, men i dag var den der. Jeg elsker Øffe og så har han flotte brune øjne. Gederne fik også en hel pakke spaghetti, vi legede pirater igen, jeg cyklede rundt på deres cykler og alt muligt andet. Tilsidst kom Margrethe og hentede os og gæt hvad der skete med mig på vej hjem i bilen??? Nemlig, jeg faldt i søvn som jeg plejer :-)